Virkningsgraden udregnes af instrumentet ud fra målte værdier under hensyntagen til den aktuelle solindstråling, celletemperatur m.m. i forhold til normen STC (Standard Test Conditions 1000W/25°C). Instrumenter anvender en formel, hvor der i visse lande anvendes en korrektionsfaktor. I DK bør dog ikke anvendes korrektionsfaktor. I f.eks. i HT’s måleinstrumenter hedder denne ”rene” formel til udregning af virkningsgrad ”Corr: nDC”
Forenklet forklaret: Et panel (eller streng af paneler) vil ved STC yde en opgivet effekt [PSTC], lad os anslå 5kW. Afviger ydre forhold (temperatur og indstråling) fra STC ved måling (som de altid gør i den virkelige verden) vil anlægget yde en anden effekt [PMÅLT], lad os anslå 4kW. Måleinstrumentet måler disse ydre forhold (temperaturer og indstråling). Alle disse målte parametre tages i betragtning for at beregne hvad anlægget havde ydet hvis forholdene havde svaret til STC [P@STC], lad os anslå 4,5kW. Pga. tab fra ledningsmodstand, tilsmudsning o.a. er [P@STC] mindre end den teoretiske [PSTC] og virkningsgraden er altså i dette tilfælde= [P@STC]/ [PSTC] = 4,5/5 = 0,9
Har man ikke adgang til den teoretiske virkningsgrad, må man ”nøjes med” at konstatere at et typisk, godt anlæg bør have en virkningsgrad over 0,8. Skal man f.eks. køre en servicekontrakt for en kunde over en årrække, kan man notere virkningsgraden ved første måling som reference, og derefter årligt måle at virkningsgraden max falder et par % pr. år.