Hvad er installationstest egentlig og er det overhovedet vigtigt? Stikkontakten sidder i vater, kablet er oplagt pænt, lampen lyser og der er liv i maskineriet – tingene er i orden, ikke så meget pjat! Gid det var så enkelt, men selv under den mest omhyggelige installation, kan der gemme sig uforskyldte fejl og problemer. Er jorden, som jordspyddet er banket i en sandpude og ikke god, dansk muld, vil overgangsmodstanden være ringere end ventet; eller er kablets føringsvej en anden og længere end oprindeligt planlagt, vil kablets impedans og kredsens spændingsfald være højere end dimensioneret. Installationstest er eftersyn, afprøvning og dokumentation. Installationstest er kontrol af, at installationen er funktionsmæssigt og sikkerhedsmæssigt i orden, og installationstest er vigtigt, da det er beviset for det gode håndværk, der er lagt i installationsarbejdet - og så er det lovpligtigt.
Hos Elma er installationstest blandt vores spidskompetencer, og vi sætter en ære i at formidle den viden, vi har, så brugerne af vores instrumenter anvender dem korrekt og får det optimale ud af dem. Hos Elma er vi også fagfolk, vi ved hvordan det er at stå alene, derfor kan vi hjælpe dig videre.
Vi er med dig, når du skal handle, når du skal teste, når testen driller, når instrumentet driller og når instrumentet skal kalibreres – vi er med hele vejen!