Produkter

Filter

Produktgrupper

Pris filtre

Brand

Sortering

Opret ny liste
Gem
EuroSMC PTE-100-C Etfaset relætester

PTE-100-C er et kompakt universalinstrumentet med alle nødvendige funktioner til test af strøm- og spændingsrelæer, elektromekaniske såvel som elektroniske og digitale relæer.

PTE-100-C-serien er designet som kraftfulde, robuste og alsidige værktøjer til et bredt felt af vedligeholdelsesopgaver i transformerstationer. Takket være den høje udgangseffekt, omfattende testfunktioner og kompakte design, er PTE-100-C-serien et uundværligt værktøj i marken. 

Uovertrufne manuelle testegenskaber og PC-software muliggør en vis grad af automatisering og assistance til udførsel af test såvel som dokumentation.

PTE-100-C inkorporerer målefunktioner som voltmeter, amperemeter, frekvensmåler, og måler også tilsyneladende effekt, impedans samt intern og ekstern fasevinkel.

Med en 1000 VA spændingsregulator og digitale instrumenter med høj nøjagtighed leveres den nødvendige kvalitet og effektivitet, der kræves til test af effektkrævende elektromekaniske relæer, uanset om det er statiske, digitale eller de mest sofistikerede multifunktionelle relæer, hvor præcision og brugervenlighed er afgørende. 

Plus- og Pro-versionerne indeholder desuden en uafhængig AC-spændingskilde, der kan justeres i amplitude, frekvens og fasevinkel, hvormed det allerede omfattende antal beskyttelsesrelætyper der kan testes, bliver endnu større. Eksisterende PTE-100-C-enheder kan opgraderes til Plus eller Pro ved at installere den PTE-FCL- eller PTE-FCN-moduler ind i instrumentets låg.

PTE-100-C-serien leveres inkl. alle nødvendige prøveledninger, krokodillenæb, kommunikationskabler og manual.

 

Læs mere

EuroSMC PTE-100-C Etfaset relætester

EAN 1033211

RING FOR PRIS +45 7022 1000

Opret ny liste
Gem
EuroSMC PRIME Dynamisk Mikroohmmeter

Modstandsmåling med mikroohmmetre er en velkendt og anerkendt metode til kontrol af boltede forbindelser såsom kobberskinnesamlinger, men er også særdeles velegnet til måling af en bryders kontaktmodstand, som over tid kan påvirkes af skidt, slid og ælde.

EuroSMC PRIME er det eneste mikroohmeter med integrerede funktioner til måling af kontaktmodstand og dynamisk modstandsmåling (DRM). DRM måler modstand ift. tid og giver i form af en graf, et billede af standen af en bryders kontaktsæt – ideelt til måling på SF6- og vakuumbrydere.

Med en simpel og intuitiv touchskærm og et udvalg prædefinerede testindstillinger er PRIME let at betjene og tidsbesparende; før hver test kontrollerer PRIME tilslutninger og advarer i tilfælde af fejl, og efter endt test afmagnetiseres emnet automatisk.

Måleresultater kan gemmes i den indbyggede hukommelse, på USB-nøgle, eller udskrives med det samme fra den indbyggede printer.

EuroSMC PRIME fås med teststrøm på 200 A eller 600 A.

PRIME leveres med taske inklusiv alle nødvendige prøveledninger, prøvepinde og krokodillenæb, samt USB-kabel og PC-software.

 

Læs mere

EuroSMC PRIME Dynamisk Mikroohmmeter

EAN 1033212

RING FOR PRIS +45 7022 1000

Opret ny liste
Gem
EuroSMC PME Circuit Breaker Analyzer

Serien af PME bryder-analysatorer består af robuste letvægtsinstrumenter som kombinerer mobilitet og brugervenlighed, og afprøver enhver trefaset mellem- eller højspændingsbryder. Brugervenlig betjening og høj nøjagtighed gør det let at analysere en bryders åbne- og lukkemekanisme; grafisk visning af måleværdier optaget med opløsning på 0,1 ms, gør sammenligning af eventuelle ubalancer polerne imellem til en leg.

PME-500-TR er udviklet med henblik på idriftsættelse og vedligehold, og har fra dag 1 sat standarden for instrumenter til brydertest. Med touch-betjening, kontaktmodstandsmåling, genopladeligt batteri, hukommelse og indbygget printer til udskrift af måleresultater løser PME-500-TR opgaven.

PME-600-T er den slanke udgave, hvilket betyder, at betjening og dataindsamling, via wifi/ethernet/USB, er flyttet fra instrumentet til brugerens foretrukne enhed, fx tablet.

PME-700-TR er den kompromisløse udgave, som kombinerer alt det bedste fra PME-500-TR og PME-600-T: resultatet er en trefaset bryder-analysator med kontaktmodstandsmåling, genopladeligt batteri, og betjening fra brugerens foretrukne enhed, hvor måleresultater bliver til dokumentation på ingen tid.

 

Læs mere

EuroSMC PME Circuit Breaker Analyzer

EAN 1033215

RING FOR PRIS +45 7022 1000

Opret ny liste
Gem
EuroSMC Raptor Primary Injection Test System

Raptor-systemet er et smart testsystem designet som den ultimative løsning til primærtest ved idriftsættelse og vedligeholdelse af bl.a. transformerstationer. Med Raptor kan primærtest udføres nemmere, hurtigere og mere bekvemt.

Raptor er med sit enestående design både kompakt, transportabel, og robust, og den skalérbare output-kombination af høj strøm og høj spænding er revolutionerende. Med berøringsfølsomt kontrolpanel, prædefinerede testskabeloner og indbygget hukommelse er brugervenligheden på et hidtil uset højt niveau for denne type udstyr. 

Systemet består af en master-enhed (Raptor MS), der kan opgraderes med op til fire slave-enheder (Raptor SL og Raptor HV), som tilføjer yderligere strøm- eller spændingskapacitet til systemet, og man er derved ikke begrænset til masterens effekt. Afhængig af den nødvendige testeffekt kan enheder således tilføjes eller fjernes.

Betjening, overvågning og indstillinger klares behændigt med Raptor Control, som automatisk detekterer forbundne master- og slave-enheder. Raptor Control er kompatibelt med Windows 10 (eller højere), Android og iOS, og forbindes til master-enheden via WiFi.

Ved hjælp af automatisk regulering holdes outputtet stabilt uanset eventuelle belastnings- eller forsyningsændringer. Strømudgangen tilpasses løbende i forhold til applikationen og udnytter alsidigheden af master-enhedens måle- og kontrolfunktioner, samt den unikke evne til regulering af spænding og strøm.

Raptor tilbyder prækonfigurerede tests til automatisk udførsel af de mest almindelige tests, blot ved at vælge den relevante skabelon og starte testen. Brugeren har tilmed mulighed for selv at oprette eller ændre testskabeloner. Derudover har Raptor også selvstændige målefunktioner, hvormed antallet af testapplikationer udvides.

Raptors anvendelsesområder omfatter primærtest/primary injection, relætest, brydertest, samt afprøvning af strøm-, spændings-, og effekttrafoer.

TriRaptor kombinerer tre Raptor MS til samme kontrolpanel, og muliggør trefaset primærtest.

 

Læs mere

EuroSMC Raptor Primary Injection Test System

EAN 1033216

EL-NR 1033216

RING FOR PRIS +45 7022 1000