Kalibrering af gasdetektor

Gasdetektorer anvender forskellige sensortyper, som hver reagerer på bestemte gasser. En pellistorcelle registrerer brandbare gasser ved at måle varmeudviklingen, når gassen forbrændes på en katalytisk overflade. En elektrokemisk celle måler giftige gasser gennem en kemisk reaktion, der skaber en elektrisk strøm proportional med gaskoncentrationen. En infrarød (IR) celle detekterer gasser som CO₂ og kulbrinter ved at måle absorption af infrarødt lys, mens en PID-celle (Photo Ionization Detector) måler flygtige organiske forbindelser (VOC’er) ved at ionisere gasserne med UV-lys.
Da sensorerne over tid kan drifte på grund af aldring, forurening eller miljøpåvirkning, er regelmæssig kalibrering afgørende for at sikre præcise og pålidelige målinger.

Hvad er bump test og kalibrering

Hvad er bump test og kalibrering

En bump-test er en hurtig funktionstest, der bekræfter, at gasdetektoren reagerer korrekt på en kendt gasblanding.

> Læs mere her

Køb kalibrering hos Elma eller gør-det-selv?

Køb kalibrering hos Elma eller gør-det-selv?

Kalibrering er en justeringsprocedure, hvor detektoren nulstilles og justeres til korrekt at måle specifikke gaskoncentrationer. 

> Læs mere her
 

Hvad er bump test og kalibrering

En bump-test er en hurtig funktionstest, der bekræfter, at gasdetektoren reagerer korrekt på en kendt gasblanding. Testen viser, om sensorerne registrerer gassen som forventet, og om alle alarmer – visuelle, akustiske og vibrerende – aktiveres korrekt. Samtidig kontrolleres, at gassen når frem til sensorerne via gasflowet. Bump-testen udføres af brugeren og bør foretages dagligt eller før hver anvendelse, særligt før arbejde i risikofyldte eller lukkede miljøer.

Kalibrering går et skridt videre. Det er en præcis justeringsprocedure, hvor detektoren nulstilles og tilpasses, så den måler korrekte gaskoncentrationer i forhold til en kendt referencestandard. Kalibrering sikrer, at målingerne forbliver nøjagtige over tid og kompenserer for eventuel sensor-drift eller aldring.

Hos Elma har vi samlet udstyr til kalibrering og bumptests her

Køb kalibrering hos Elma eller gør-det-selv?

Kalibrering er en justeringsprocedure, hvor detektoren nulstilles og justeres til korrekt at måle specifikke gaskoncentrationer. Gasdetektorer til personbeskyttelse skal kalibreres jævnligt for at sikre korrekt/præcis funktion. Kalibreringsintervallet for personbårne gasdetektorer afhænger af flere faktorer, herunder producentens anbefalinger, detekterede gasarter, og miljøforholdene, hvor detektoren bruges.
 
Hos Instruments Elma anbefaler vi kalibrering hver 6. måned som standard.  Nogle detektorer kan kræve oftere kalibrering (hver måned eller hver 3. måned), især hvis de bruges i udfordrende miljøer. Kalibrering af gasdetektorer er en løbende omkostning som man skal påtage sig, hvad end man gør det selv eller køber det hos Elma. Det er en helt nødvendig servicering af udstyret for at opretholde den tilsigtede funktion. 

Udover de økonomiske omkostninger ved kalibrering skal man også være klar over det ansvar man påtager sig for at udstyret virker korrekt hvis man kalibrerer selv. Kalibreringen skal udføres i overensstemmelse med producentens anvisninger og gældende standarder, så det sikres, at detektoren reagerer korrekt på de gasser, den er beregnet til at måle. Den, der udfører kalibreringen, er ansvarlig for at dokumentere arbejdet, herunder dato, anvendt kalibreringsgas og resultat, så sporbarhed kan opretholdes. Fejl eller forsømmelse i kalibreringen kan medføre forkert måling og dermed øget risiko for medarbejdernes sikkerhed og for brud på arbejdsmiljølovgivningen.

Du kan indsende din gasdetektor til kalibrering eller reparation her