Lydmåling – præcis analyse af støj, akustik og taleforståelighed

Lydmåling er afgørende for at sikre et sundt arbejdsmiljø og korrekt funktion af tekniske installationer. Målinger anvendes til dokumentation i henhold til bl.a. Arbejdstilsynets krav og internationale standarder som IEC 61672.

Støj kan påvirke både helbred, produktivitet og sikkerhed, og derfor er korrekt måling og analyse essentiel.

Elma leverer et komplet program til måling af støj, akustik og taleforståelighed – fra simple dB-målinger til avanceret frekvensanalyse og STIPA-måling.

Støjmåling (dB, dB(A), dB(C))

Støjmåling med en lydmåler bruges til at bestemme, hvor kraftig en lyd er i et givent miljø, og om den overholder gældende grænseværdier eller krav.

> Læs mere her

Frekvensanalyse og avanceret lydmåling

Avancerede lydmålere kan analysere lydens frekvensindhold (oktav- og 1/3-oktavbånd).

> Læs mere her

Akustisk analyse og visualisering

En akustisk analyse handler om at visualisere, hvor lyd kommer fra, og hvordan den fordeler sig i et område.

> Læs mere her

STIPA – taleforståelighed

STIPA (Speech Transmission Index for Public Address) bruges til at måle, hvor tydeligt tale gengives i et rum.

> Læs mere her

Kalibrering og dokumentation

For at sikre valide målinger er regelmæssig kalibrering afgørende.

> Læs mere her

Støjmåling (dB, dB(A), dB(C))

Støjmåling med en lydmåler bruges til at bestemme, hvor kraftig en lyd er i et givent miljø, og om den overholder gældende grænseværdier eller krav.

En lydmåler registrerer lydtryk og omregner det til decibel (dB), som er en logaritmisk skala. Det betyder, at selv små ændringer i dB kan opleves som store forskelle i lydstyrke.

Lydniveau måles i decibel (dB), ofte vægtet som:

dB(A) – tilpasset menneskets hørelse (mest anvendt)
dB(C) – til vurdering af lavfrekvent støj

Ved støjmåling vurderes:

Gennemsnitligt støjniveau (Leq)
Maksimale niveauer (Lmax)
Eksponeringsniveau over tid

Anvendes bl.a. til: arbejdsmiljømålinger, industri og produktion samt byggepladser og installationer.

Frekvensanalyse og avanceret lydmåling

Avancerede lydmålere kan analysere lydens frekvensindhold (oktav- og 1/3-oktavbånd). Frekvensanalyse med en lydmåler handler om at opdele lyd i forskellige frekvensområder for at se, hvor energien i lyden ligger. I stedet for kun at måle det samlede lydniveau (i dB), viser analysen, hvordan lyden fordeler sig over lave, mellem og høje frekvenser. Når man måler, registrerer lydmåleren lydniveauet i hvert enkelt frekvensbånd. Resultatet vises ofte som en graf, hvor man kan se niveau (dB) på y-aksen og frekvens (Hz) på x-aksen.

Dette bruges bland andet til:

Identifikation af støjkilder
Analyse af maskinstøj
Akustisk optimering

Frekvensanalyse er afgørende, når man skal finde årsagen til støj – ikke kun niveauet.

Akustisk analyse og visualisering

En akustisk analyse handler om at visualisere, hvor lyd kommer fra, og hvordan den fordeler sig i et område. I stedet for kun at måle lydniveauer i tal, kombinerer man målinger med et visuelt billede, så støjkilder bliver nemmere at identificere. Kameraet optager lyd fra mange retninger samtidig via mikrofonerne. Ved hjælp af avanceret signalbehandling beregner systemet, hvor lyden stammer fra. Det kaldes beamforming.

Resultatet vises som et billede eller en video, hvor man ser et farvelag oven på det normale kamerabillede.

Man kan også vælge bestemte frekvensområder, så analysen kun viser fx lavfrekvent brummen eller højfrekvent støj. Det gør det lettere at skelne mellem forskellige typer kilder. Kort sagt giver en akustisk analyse både et måleresultat og et visuelt “kort” over lyden, hvilket gør det langt nemmere at identificere og arbejde med støjkilder.

Akustiske kameraer kombinerer lydmåling med visuel præsentation, og gør det muligt at:

Lokalisere støjkilder hurtigt
Visualisere lydens udbredelse
Dokumentere problemer effektivt

Dette er særligt effektivt i komplekse miljøer med mange støjkilder.

STIPA – taleforståelighed

STIPA (Speech Transmission Index for Public Address) bruges til at måle, hvor tydeligt tale gengives i et rum.

Anvendes til:

Evakuerings- og varslingsanlæg ved brand
Offentlige bygninger
Transportterminaler

Taleforståelighed måles ved at gengive et kendt signal (STIPA-testsignalet) og måle kvaliteten af dette signal, når det når frem til hver af målepositionerne. IEC 60268-16-standarden for STI definerer, hvordan enhver forringelse af signalet måles, og hvordan resultatet for forståelighed vises som et enkelt tal fra 0 (uforståeligt) til 1 (fremragende forståelighed). Måleenheden er STI (Speech Transmission Index). Målingen tager højde for baggrundsstøj, efterklangstid og signalets kvalitet.

Kalibrering og dokumentation

For at sikre valide målinger er regelmæssig kalibrering afgørende. Du kan eventuelt bruge en lydkalibrator, som påfører mikrofonen et kendt og præcist lydniveau, typisk 94 dB eller 114 dB ved en fast frekvens (ofte 1 kHz). Man bruger typisk kalibratoren både før og efter en måling. Hvis værdierne afviger, ved man, at målingen kan være usikker. Men husk at din lydkalibrator også skal kalibreres jævnligt…