El-termografering
Ved brug af et termisk kamera, kan man udføre forebyggende vedligeholdelse og diagnoser på elektriske installationer, med henblik på at se løse forbindelser, overfladetemperaturer på komponenter, belastningsforskelle på symmetriske eller ikke-symmetriske belastninger.
Omkring el-termografi skelnes mellem frivillig el-termografering eller det som man kalder certificeret el-termografering dette er oftest, hvor forsikringen sætter krav om at virksomhedens tavler skal termograferes regelmæssigt.
Ved ”frivillig” el-termografering, er der i bund og grund ingen krav om pixel størrelse på kameraet, men en anbefaling på min. 320x240 pixel. Ved brug af kameraer med mindre pixel, vil detaljegraden af visualiseringen ikke være tilfredsstillende for at kunne diagnosticere evt. fejl.
Ved certificeret el-termografi, stilles der krav til min. opløsning af kamera (640x480 pixel, uddannelse af termograføren og virksomheden. Certificering administreres af Dansk Brandteknisk Institut (DBI).