Metrel MI3114 PV Tester er en solcellemultifunktionstester til afprøvning, idriftsættelse, periodisk test og vedligehold samt fejlfinding og evaluering på solcelleanlæg op til 1500 V.
Funktionerne omfatter kontinuitetstest, isolationstest, Isc- og Voc-måling, samt en auto-test til brug ved idriftsættelse iht. IEC 62446. Desuden har MI3114 paneldatabase og understøtter omregning af måledata til STC-værdier og sammenligning med disse.
Måledata kan naturligvis gemmes i instrumentets hukommelse (microSD-kort op til 512 GB) og behandles i Metrel ES Manager software. I tilfælde af fejlindtastede testparametre kan disse sågar rettes på bagkant.
MI3114 PV Tester - Pro set leveres klar til brug inklusive taske med remote, solindstrålingsreferencecelle, temperaturprobe, prøveledninger, prøvepinde, krokodillenæb, MC4-adaptere, strømforsyning og batterier, samt alle nødvendige kabler for tilslutning til PC, og kalibreringscertifikat.