Metrel MI3132 EV Tester er et testinstrument udviklet til brug ved service og vedligehold af elektriske køretøjer, heriblandt hybridbiler (HEV), plugin-hybridbiler (PEV) og naturligvise rene elbiler.
Betjening og valg af funktion foregår let på den intuitive farvetouchskærm, som også kan vise hjælpebilleder af korrekt forbindelse. Måleresultater kan gemmes i instrumentets hukommelsesstruktur og overføres til PC for udarbejdelse af dokumentation med det medfølgende Metrel ES Manager-software. Samspillet mellem MI3132 og Metrel ES Manager understøtter i øvrigt brugerdefinerede autosekvenser, så man kan tilpasse instrumentet til lige netop de tests, som er mest relevante.
Metrel MI3132 har følgende funktioner:
• Visuel inspektion (checkliste)
• Spændings- og frekvensmåling (AC, DC, AC+DC)
• Kontinuitetsmåling med op til 2 A teststrøm med to eller fire ledere
• Modstandsberegner til beregning grænseværdier for kontinuitetstest baseret på længde og tværsnit
• Isolationstest op til 1500 V DC
• Isolationstest mellem batteripoler og chassis, UN ECE R100/ISO 6469-3
• Autosekvens til periodisk test
• Autosekvens til brug efter uheld
Metrel MI3132 leveres klar til brug i taske med prøveledninger, prøvepinde, krokodillenæb, genopladelig batteri, oplader, USB-kabel, software og manual.