Metrel MI3136 EurotestCOMBO XC
Effektiv og brugervenlig installationstester
På lager Lav lagerbeholdning Snart på lager igen
Effektiv og brugervenlig installationstester
Metrel MI3136 EurotestCOMBO XC er en brugervenlig multifunktionstester til komplet installationstest og verifikation iht. DS/HD 60364-6. Autosekvenser og hukommelsesstruktur gør arbejdet med test og dokumentation hurtigt og effektivt.
Designet til praksis
Metrel MI3136 er designet med enkelhed og ergonomi for øje. Den centralt placerede farvetouchskærm giver intuitivt adgang til funktioner og indstillinger, mens navigationstaster sikrer effektiv betjening – også med handsker. Det formstøbte gummihus ligger godt i hånden, og faconen gør det let at betjene både skærm og taster. Integreret magnet på bagsiden gør det muligt at placere installationstesteren på magnetiske overflader. Genopladeligt li-ion-batteri giver lang batterilevetid.
Komplet installationstest
Metrel MI3136 har funktioner til første verifikation, periodisk eftersyn og fejlfinding på elektriske installationer, et-fasede såvel som trefasede, og TN-, TT- og IT-systemjording.
- Isolationsmodstandsmåling med testspænding fra 50 V til 1000 V og indstillelig grænseværdi.
- Kontinuitetstest med 200 mA for kontrol af beskyttelsesleders gennemgående forbindelse og 7 mA for gennemgangstest.
- Impedansmåling, Ikmin med kontrol ift. sikringskurve, og spændingsfaldsmåling med indstillelig grænseværdi.
- Måling af fejlsløjfeimpedansen/overgangsmodstand til jord med hensyntagen til typen af fejlstrømsbeskyttelse for let verifikation og uden udløsning af fx RCD.
- RCD-test af alle gængse typer fejlstrømsafbrydere – også EVSE 6 mA DC. Mulighed for indstilling af teststrømmens kurveform, og separat test for udkoblingstid, rampetest af udkoblingsstrøm, berøringsspænding samt auto-test.
- Spændings-, frekvens- og fasefølgemåling.
- Jordmodstandsmåling med hjælpespyd (tilbehør).
- Diagnostisk analyse af ladestik (EVSE) (tilbehør).
- Inspektionsliste for kontrol af EVSE (tilbehør).
Effektiv dokumentation
Måleresultater kan gemmes i den interne hukommelse, som de udføres, og efterfølgende anvendes til slutdokumentation. Det er også muligt at forberede en struktur hjemmefra, hvilket kan være en fordel på store sager eller ved hyppige gentagelser, og lade denne struktur fungere som skabelon for udførslen af målinger.
Kommunikation kan foregå direkte med PC og Metrel ES Manager via USB-kabel eller via Metrel Cloud App til Android og iOS. Metrel Cloud kan overføre måledata fra MI3136 til mobilenhed og/eller til Metrel Cloud Storage, som kan integreres med Metrel ES Manager – med den rette opsætning kan måleresultater overføres til PC via skyen på sekunder, og det er tilmed muligt at sende teststrukturer den anden vej. Metrel Cloud er gratis at anvende, men kræver registrering.
Metrel ES Manager er hjertet i Metrels data-økosystem, og bruges både til slutdokumentation og KLS, og til at oprette teststrukturer.
På Android-enheder kan måledata overføres til aMESM app, som i stil med ES Manager kan gemme målinger som pdf til dokumentation. aMESM kræver betalingslicens, som tilknyttes instrumentet.
Leveres klar til brug
Metrel MI3136 EurotestCOMBO XC leveres klar til brug i taske inkl. testkabler, prøvepinde og krokodillenæb, genopladeligt li-ion-batteri og kalibreringscertifikat.
Brugervejledning, Metrel ES Manager PC-software og Metrel Cloud App kan downloades gratis.
Bemærk: USB-C-strømforsyning medfølger ikke!
Tekniske Data:
-
Spændingsmåling, AC
-
Måleområde:0 V - 550 V
-
RCD-test
-
Testfunktion:Udkoblingstid, RDC t,Udkoblingsstrøm, RCD I,Berøringsspænding, Ub,Autotest
-
Isolationsmodstandsmåling
-
Måleområde:0.00 MΩ - 999 MΩ
-
Testspænding:50 V,100 V,250 V,500 V,1000 V
-
Modstandsmåling
-
Måleområde:0.00 Ω - 1999 Ω
-
Måleprincip:To ledere
-
Teststrøm:200 mA
-
Impedansmåling
-
EVSE
-
Display
-
Display:Farveskærm, berøringsfølsom
-
Hukommelse, intern
-
Kommunikation
-
Kommunikation:USB,Wi-Fi,Bluetooth
-
Software
-
Software:Windows (inkl.)
-
Mobilapp
-
Mobilapp:Android,iOS (inkl.)
-
Standarder og normer
-
Måleegenskaber:IEC/EN 61557,IEC 62752
-
Instrumentegenskaber:IEC/EN 61010-1,IEC/EN 61010-2-030,IEC/EN 61010-2-032,IEC/EN 61010-031,IEC/EN 61326-1,IEC/EN 61326-2-2
-
Sikkerhedskategori
-
IEC 61010-1 målekategori:CAT III 600 V,CAT IV 300 V
-
Batteri
-
Batteri:1 Li-ion (inkl.)
-
Kapslingsklasse
-
Dimensioner
-
H x B x D:252 mm x 111 mm x 165 mm
-
Vægt
-
Nettovægt:1.78 kg
Download
-
Datasheet
-
Manualer
-
MSDS Datablad
-
UN38.3
Indhold
Indeholder
- Prøveledningssæt for bl.a. fasefølgetest
- Metrel Testledning med Schuko-stik A1053
- Metrel taske A1289, for bl.a. Eurotest AT/XA/XC
- Batteri Metrel A1567, 5200 mAh
- Testledning med dansk EDB-stik for Eurotest serien