EAN 5706445840700 / EL-NR 6398215077

Sæt med Elma 6100EVSE multimeter og EVSE-200 adapter

4.145,00 DKK
Pris inkl. moms 5.181,25 DKK

På lager Lav lagerbeholdning Snart på lager igen

Læg i kurv
Opret ny liste
Gem

Smart sæt som kombinerer den unikke CP belastningsudlæsning fra Elma 6100EVSE med funktionen til aktivering af ladestander i Elma EVSE-200

Elma 6100EVSE er et robust sand RMS AC/DC minimultimeter udstyret med Bluetoothfunktion. Instrumentet måler strøm, spænding, frekvens, kapacitet, modstand og gennemgang. Yderligere er instrumentet udstyret med specielt område for ekstern strømtang og mulighed for måling helt op til 3000A med flextang (ElmaFlex 430).

Den unikke EVSE funktion i Elma 6100EVSE omsætter desuden CP signal fra EVSE ladestik for elbil, direkte til ampereværdi. Anvendes den f.eks. med Elma EVSE-200 (findes som tilbehør her på siden) kan CP DutyCycle signalet fra laderen aflæses direkte som ampere, i stedet for klassisk Hz% signal. Så indstil f.eks. Elma EVSE-200 CP omskifter på 32A, som simulerer at bilen "beder" om 32A, og aflæs elbilsladerens svar hvad den kan tilbyde, direkte som f.eks. 16A.

Med Bluetoothfunktionen og den gratis APP Elma Link som findes både til iOS og Android bliver Elma 6100BT til et sikkert og smart dokumentationsværktøj. Se dit display direkte på din Android/iOS device og foretag målinger i sikker afstand fra farlig spænding. Se og optag alle værdier, kurver og grafer direkte på telefonen. Gem og tilknyt billede og kommentar til målingen og del f.eks. via mail.

Elma 6100EVSE har stort belyst display og er udstyret med kraftig LED lommelygte, datahold max/min samt auto power off. Instrumentet opfylder EN61010-1 KAT III 600 V og leveres med prøveledninger, batterier og manual.

Elma EVSE-200 adapter aktiverer ladestander, ved at simulere tilslutning af elbil, og bringer målepunkter ud i standard bananbøsninger. Dermed kan f.eks. simpel funktionstest, om stander kan aktiveres, udføres med adapter alene, spændinger kan måles med standard multimeter eller fuld funktionsafprøvning og installationstest foretages med en passende installationstester.

Elma EVSE-200 har desuden flere smarte funktioner.

CP signal i bananbøsninger. Et Ladestik EVSE og elbil EV kommunikerer via frekvensmoduleret signal. Så beder bilen (Elma EVSE-200) f.eks. om 32A, svarer ladestikket måske at der er 13A til rådighed. Dette signal kan aflæses med et standard multimeter med DutyCycle Hz% funktion, eller med det banebrydende Elma 6100EVSE, som direkte viser signalet som en strøm. Find Elma 6100EVSE som tilbehør her på siden.

Elma EVSE-200 kan også tilsluttes en belastning, f.eks. en varmeblæser, op til 10A, direkte i stikkontakten på adapteren. Dermed kan ladestikket testes belastet, og forbindelser kan kontrolleres med enfrarødt kamera. 

Elma EVSE-200 kan også lave fejlsimulation for manglende PE forbindelse og CP til PE fejl. Dermed kan adapteren anvendes alene til kontrol af korrekt indkobling og funktionalitet ved fejl.

Adapteren leveres med standard type 2 stikprop og simple drejeomskiftere for simulering af både PP (belastning) og CP (Tilkoblings status) både ventileret (ABD)- og ikke ventileret (ABC) status. Leveres klar til brug i taske og kan med fordel anvendes med installationstestere fra Elma instruments.

Se manual for specifikationer.