Schonstedt Maggie er en robust og simpel stophane- og brønddækselsøger til at finde stophaner, spindler, brønddæksler og alle andre jernholdige materialer som er dækket til med jord, asfalt, fliser og nedfaldene blade. Et simpelt instrument at betjene, som gør din hverdag nemmere.
Maggie vejer kun 1,2kg, en smule mere end markedets letteste GA-92XTd, men til gengæld har Maggie markedets højeste følsomhed og indikerer polaritet +/-. Det hjælper til adskillelse af signal, f.eks. ved flere dæksler under terræn, som er placeret nær hinanden, så der graves det rigtige sted. Det letter den daglige transport, når søgeren anvendes mange gange om dagen, og så er den altid lige ved hånden. Som tilføjelse til den akustiske søgning har Maggie stort og tydeligt LCD display, så både følsomhed, signalstyrke og polaritet let kan aflæses og indstilles.
Forsvundne stophaner kan være en tidsrøver som en detektor til ferromagnetisk jern kan minimere. Da stophanesøgerne kun reagerer på magnetisk jern, spilder du ikke tiden på at grave gamle øl-dåser og sølvpapir op.
Med robust IP 54 kapsling er det aldrig gået hurtigere at finde stophaner, brønddæksler, skelmarkører, olietanke- ja selv små tabte søm.
Instrumentet leveres inkl. taske og manual.
Læs mere