Værd at vide om FLIR – Verdens største inden for infrarød teknologi

FLIR – Forward Looking InfraRed

Elma Instruments A/S er skandinavisk masterdistributør for FLIR Systems, som er markedsførende inden for udvikling, produktion og markedsføring af termiske kameraer og tilhørende produkter. Elma Instruments er selvfølgelig lagerførende, og vi leverer de mest solgte FLIR produkter fra dag til dag til vores mange tilfredse kunder i Skandinavien.

Lidt historie omkring FLIR

FLIR Systems er et amerikansk firma, som blev grundlagt helt tilbage i 1978. Dengang som nu var firmaet pionerer inden for termiske applikationer og på forkant med udviklingen. En anden virksomhed, der også var med fra starten i forhold til termiske kameraer, var det svenske firma Agema, som i 1965 udviklede den første kommercielle infrarøde skanner, som brugte flydende nitrogen til køling.

I 1997 udviklede Agema det første batteridrevne og ukølede termiske kamera Agema 570 - og i 1998 blev Agema købt af FLIR Systems. Siden da er det gået stærkt med hensyn til udviklingen - kameraerne er blevet mindre, har fået højere opløsning, bedre følsomhed og flere funktioner, samtidig med at de er blevet meget billigere. 

FLIR i dag

Men udviklingen fortsætter, og FLIR holder sin position som verdens største producent indenfor termiske produkter. For de mange udviklingsingeniører hos FLIR er nytænkning et nøgleord, og gang på gang er FLIR først med nye funktioner og forbedringer af de termiske kameraer til stor glæde for brugerne. Et godt eksempel er den patenterede funktion MSX, som i dag er implementeret i stort set alle termiske kameraer fra FLIR. Når MSX-funktionen aktiveres direkte i kameraet eller efterfølgende i analysesoftwaren, implementeres konturer fra det digitale foto med det termiske billede. Resultatet er en fantastisk billedskarphed, og faktisk er det i mange tilfælde muligt at læse mærkning på komponenter i termobilledet.

På grund af den positive prisudvikling ser vi i dag, at flere og flere store som små virksomheder i højere grad benytter et termisk kamera til fejlfinding samt forebyggende vedligeholdelse, og dermed mindsker dyre driftstop i produktionen. Det termiske kamera til din Smartphone er også blevet meget populært - enten som gadget for den private bruger, der ønsker at tjekke husets isolering, eller til mindre virksomheder, der gerne vil ”snuse” til termografering for nogle få tusinde kroner.

Elma kan levere et termisk FLIR kamera til mange forskellige applikationer/formål

applikationer og formål 1

Håndholdt termografering fra FLIR

Programmet spænder vidt fra simple peg-og-skyd kameraer til få tusinde kr., og op til high-end modeller for den avancerede/certificerede termografør. Her finder du velegnede kameraer til applikationer inden for el, byg, VVS, veterinær og meget andet…

Læs mere her

applikationer og formål 2 1

FLIR Automation

FLIR har også et kæmpe produktprogram inden for termiske kameraer til fastmontering. Kameraerne bruges til bl.a. automation, proceskontrol, brand- forebyggelse/overvågning og meget mere? Du finder selvfølgelig hele programmet hos Elma, og vi vejleder dig gerne, så du får valgt det bedste kamera til netop din opgave.

Læs mere her

applikationer og formål 3 1

FLIR Forskning og Udvikling (R&D)

Termografering har for længst gjort sit indtog i videnskabelige- og udviklingslaboratorier – kameraerne til dette segment er typisk super følsomme og kan optage/analysere f.eks. varmeprocesser.

Læs mere her

applikationer og formål 4 1

FLIR Gas-kamera

Optical Gas Imaging (OGI) er gasdetektering med et specielt udviklet termisk kamera. Kameraet ”ser” kun en del af det termiske spektrum, og derfor kan det bruges til af finde gas utætheder. De forskellige modeller i GF-serien dækker forskellige bølgelængder, og er optimeret til forskellige gasarter. I stedet for at gå rundt med en gas-sniffer, kan du med et gaskamera stå i en betryggende afstand, og scanne området for eventuelle gas lækager – godt for dig og godt for miljøet.

Læs mere her

applikationer og formål 5 1

Termiske kikkerter fra FLIR

Termisk kikkert, Infrarød kikkert, natkikkert og Night Vision – kært barn har mange navne, og FLIR har et stort program af termiske kikkerter med forskellige IR detektorer og dermed prisklasser. FLIR Scout og den nye Scion serie hjælper dig ved hjælp af infrarød teknologi til at se personer, genstande og dyr, selvom det er mørkt, og du ikke kan se særlig meget med det blotte øje. For eksempel kan FLIR Scion OTM366 detektere en person (1,8m x 0,5m) på 1280 meter afstand i totalt mørke.

Læs mere her

applikationer og formål 6 1

Termisk overvågning fra FLIR

Arbejder du med Security, er Elma og FLIR de helt rigtige samarbejdspartnere. Vi tilbyder både traditionelle overvågningskameraer, termografisk overvågning og kameraer der kombinerer de to funktioner i et robust og professionelt kamera – ønsker du EX godkendelse, er det heller ikke noget problem.

Læs mere her

applikationer og formål 7 1

IR vinduer fra FLIR

Termografering i el-tavler, kan det være både besværligt og måske endda forbundet med fare, når tavlen åbnes og diverse dæksler må fjernes for at muliggøre termografering. Løsningen til dette problem kan være FLIR IRW, som er en serie inspektionsvinduer, der er gennemsigtige for infrarød stråling. IR vinduet er monteret i en aluminium eller rustfri stål ramme med hængslet inspektionsklap - de er super nemme at montere, og findes i forskellige størrelser. Når tavlen skal termograferes, behøver termograføren ikke længere at åbne tavlen – det sparer tid og mindsker risikoen for skade.

Læs mere her

applikationer og formål 8 1

FLIR Test and Measuring

Måleinstrumenter som multimetre, tangamperemetre, fugtmålere, IR-termometre og video endoskoper er også nogle af FLIRs stærke sider. Mange af instrumenterne kan kommunikere med de termiske FLIR kameraer via Bluetooth og Meterlink protokollen. FLIR har udviklet en unik serie af måleinstrumenter med indbygget infrarød detektor, der findes i øjeblikket flere multimetre, tangamperemetre og fugtmålere i serien. FLIRs betegnelse for håndholdte instrumenter med infrarød detektor er IGM, dette er en forkortelse af ”Infrared Guided Measurement” – instrumenter der guider brugeren ved hjælp af infrarød teknologi. Vil du vide mere om IGM, er du meget velkommen til at give os et kald.

Læs mere her

Er dit næste termiske kamera fra FLIR?

Valg af kamera, detektorstørrelse og linse kan være svært at overskue som ny bruger af termografiudstyr, men Elma Instruments hjælper dig gerne med råd og vejledning i forhold til netop din termograferingsopgave. Vores termografiuddannede salgskonsulenter viser dig helt uforpligtende forskellige kameraer og giver råd og vejledning, så du kan tage den rigtige beslutning vedrørende køb af termokamera og tilbehør.

Elma Skolen - lær at bruge dit FLIR kamera rigtigt

Køber du termokamera hos Elma Instruments, lader vi dig aldrig i stikken, vi tilbyder et stort uddannelsesprogram inden for termografering, og du bestemmer selv hvor meget eller hvor lidt du vil ofre på sagen. Vi tilbyder timebaserede kurser, dagsbaserede kurser eller vi kan give dig et tilbud på en komplet uddannelse inden for termografering. Vil du vide mere om dit nyindkøbte termokamera og tilhørende software, klarer vi også det - hos Elma kan du få det helt ligesom du ønsker det.

Elma Skolen tilbyder også uvildige Level 1 termografikurser, som efter bestået eksamen giver adgang til at arbejde videre på certificering inden for el-termografering eller lignende. Se mere om Elma Skolen på https://elma.dk/viden-kurser/kursus.aspx  -  https://elma-instruments.se/kunskap-kurser/kurser.aspx - https://elma-instruments.no/viten-kurs/kurs.aspx og tjek kursuskalender samt kursusbeskrivelser.

Elma Support

Hos Elma lægger vi meget stor vægt på support, og det er et af vores meget vigtige fokusområder. Hvis du går i stå pga. et teknisk problem eller spørgsmål, har vi specialister inden for bl.a. termografering siddende klar ved telefonerne og yder support på lokal-sprog i Danmark, Sverige og Norge. Ved at købe termokamera hos Elma Instruments eller en af vores forhandlere, er du sikker på, at hjælpen altid er i nærheden, hvis du har brug for den.

Elma Service & kalibrering

Elma Instruments har et 250m2 stort opdateret servicecenter i Farum, hvor vores serviceteknikere kan servicere og kalibrere de forskellige måleinstrumenter, vi har solgt gennem årene. Ved at købe dine måleinstrumenter hos Elma Instruments er din investering sikret for fremtiden. Med hensyn til kalibrering af dit termokamera tilbyder vi konkurrencedygtig sporbar kalibrering fra dag til dag ved forudgående aftale.


 

Elma Instruments bruger cookies for at give dig den bedste service. Hvis du fortsætter med at bruge vores tjenester, forudsætter det, at du godkender brugen af disse cookies. Læs mere om cookies, og beskyttelse af personlige oplysninger her >>>
Accepter