Måling af solcellers virkningsgrad

CO2 - Hvad er det og hvordan måles det?

CO2 er et molekyle bestående af 1 kulstofatom og 2 oxygenatomer, der naturligt optræder som en gasart i vores atmosfære. Indholdet af CO2 i jorden atmosfære varierer fra sted til sted, såvel som med årstiderne, hvor koncentrationen falder en smule om foråret, grundet øget fotosyntese, som medfører øget optag af CO2 fra planter. CO2 kan som andre stoffer, afhængigt af tryk og temperatur, optræde på 3 former, henholdsvis gas-, flydende- og på fast-form. Som faststof er CO2 bedre kendt som tøris. Ved temperatur højere end -78,5 °C vil tøris ændre form fra fastform, direkte til gasform. Man kalder det at molekylet ”sublimere”. Først ved tryk højere end 5,1 atmosfære kan CO2 optræde på flydende form.

CO2 er altså en gasart der naturligt optræder i jordens atmosfære, i relativt lave koncentrationer, og som her betegnes som en drivhusgas. Så langt tilbage som forskerne kan måle koncentrationen af CO2, hvilket er en periode på ca. 800.000 år, har koncentrationen svinget mellem knap 200 og op til ca 300 ppm. Først i løbet af de godt seneste 100 år har koncentrationen steget til over 300 ppm. I 2017 oversteg den gennemsnitlige CO2 koncentration 400 ppm, som et globalt gennemsnit.

CO2 er i mindre koncentrationer usynlig og lugtfri. I større koncentrationer har CO2 en skarp lugt, og hvis den indhaleres giver den en sur smag i munden. Mennesket påvirkes af CO2 i større koncentrationer, hvorfor koncentration bør holdes så lav som muligt. Når vi taler CO2 i forbindelse med indeklima i undervisningslokaler, er grænseværdien fra AT (arbejdstilsynet) sat til 1000 ppm. Overskrides denne værdi bør man optimere ventilationen i lokalet, da koncentrationsevnen påvirkes, allerede fra denne værdi. Ved koncentrationer over 5000 ppm anbefaler AT, at alt arbejde ophører. Og endelig så betegnes koncentrationer over 50.000 ppm farlige, eller sågar dødelige for mennesker og dyr. 

Mennesker er ikke særlig gode til at detektere langsomt stigende koncentration af CO2, fx ved ophold i et dårligt ventileret rum. Typisk vil vi mennesker først registrere høje koncentrationer i et rum, hvis vi pludselig præsenteres for denne, hvorved vi fornemmer at luften virker tung. Derfor kan det være en god ide at overvåge koncentrationen af CO2 med elektronisk måleudstyr, da måling af CO2 er forholdsvis enkelt, set i forhold til mange andre gasarter. CO2 påvirkes ikke af skiftende temperatur eller luftfugtighed, CO2 er dog tungere end atmosfærisk luft, hvorfor den ved høje koncentrationer kan resultere i iltfortrængning, og dette nedefra. 

Måling af CO2 foregår typisk ved brug af infrarødt lys, da bindingerne mellem ilt og kulsfoatomerne absorbere infrarødt lys. Reduktionen af intensitet af det infrarøde lys er altså et udtryk for koncentrationen. CO2 måles enten i ppm (parts per million) eller i volume-%.

Elma Instruments leverer sensorer til måling af CO2 til mange forskellige applikationer, om det er øjebliksmålinger med håndholdte instrumenter, eller om der dataloggere der kan ligge og samles op over tid. Eller som Bun Green fra Loggerflex en der logger kontinuerligt over tid, hvor alle parametre er nemme at se via webbrowser.

Se produkterne her